På denne side vil vi orientere om de renoveringer vi har planlagt udført på ledningsnettet i perioden 2026-2028:
Hvilke gader taler vi om ?:
Det er gaderne, Engvej og Skovgade som skal have nye vandledninger
Hvorfor er det netop disse gader der skal renoveres nu ?:
Vi har i Egernsund og Rendbjerg placeret forskellige målere i ledningsnettet - dels for at se hvilke gader der bruger hvor meget vand, men specielt for hurtigt at kunne finde eventuelle lækager der kunne opstå.
Vi har konstateret at gaderne Engvej og Skovgade bruger forholdsvis meget vand om natten (hvor der ikke burde være noget forbrug), og vand-ledningerne i disse gader er over 70 år gamle. Vi kan også direkte sammenligne hvor meget vand vi sender ud i ledningerne i forhold til det vand som vi får penge for - og her ligger spild-procenten alt for højt på Engvej og på Skovgade. Se billede nederst på siden.
Beboerne i området har og også mærket i nogle år at vi har haft mange lækager (og dermed afbrydelser for vandet) på netop disse gader.
Hvem betaler for arbejdet ?:
Vandværket er et andelsselskab hvor alle der ejer hus eller sommerhus er medlem, så alle er med til at betale via den normale vandregning.
Hvordan ser tidsplanen ud ?:
| Hvornår | Aktion: |
|---|---|
| Efterår 2025 | Bestyrelsen besluttede at vi ville igang med renoveringen |
| Marts 2026 | Generalforsamlingen bakkede op om bestyrelsen beslutning |
| Juni 2026 |
Vi starter med at opdele Skovgade i 2 stykker, så vi kan arbejde syd og nord for Skolen uden at dette påvirker hinanden. Dette sker ved at etablere 2 nye stophaner på Skovgade hvor Skolestien ender.
|
| ?? | Yderligere planlægning er i gang |
| Ultimo 2027 | Vi går efter at have afsluttet renoveringen inden udgangen af 2027. |
Hvordan finder jeg ud af hvornår I afbryder for vandet på min adresse ?:
Her vil vi anbefale at du henter vores gratis APP til din mobiltelefon - så får du automatisk besked ved kommende vandafbrydelser.
Se mere på denne side
Den samme APP giver dig også mulighed for løbende at se dit vandforbrug. Den giver dig også besked hvis du har en fejl i din vandinstallation, f.eks. hvis du har en lækage i din bolig, eller du har et WC der løber.
Her viser vi en opdeling over spildprocenter pr. område:

