Kontaktpersoner
 
  Takstblad/priser
 
  Statistik
 
  Flyttemeddelelse
 
  Vandkvalitet
 
  Målerudskiftning
 
  Historier - fra os..
 
  Principtegning
 
  Vandspareråd
 
  Vedtægter
 
  Ledningsregistrering
 

 

[ Afskrift fra vores gamle bestyrelsesprotokol ]
  

Nedenstående er aflæst og sammenfattet fra vores protokoller af bestyrelsesmedlem Henrik Kristensen, i forbindelse med vandværkets
75 års jubilæumsarrangement lørdag den 25. april 2009:
 

Et jubilæum af denne art har givet mig anledning til at søge tilbage i de gamle protokoller med henblik på at give et kort overblik over aktiviteterne og udviklingen af vandværket i de 75 år, der er gået.

Materialet, der består af 5 håndskrevne protokoller over de møder, generalforsamlinger (såvel ordinære som ekstraordinære), der har været afholdt siden vandværket blev stiftet, har været udsat for vandskade, hvilket har medført, at mange sider ikke kan skilles ad – mange sider er ulæselige – og selv de er læselig er pga. håndskriften vanskelige at tyde. Det er imidlertid uomtvisteligt, at det er et meget stort materiale.

Jeg har derfor valgt at gengive det, der vedrører

  • Stiftelsen og etableringen af det første vandværk i 1934
  • Tiden mellem de to vandværk
  • Baggrunden for at der skulle bygges et nyt vandværk i 1973
  • Etableringen af det nuværende vandværk

Stiftelsen og etableringen af det første vandværk i 1934

Begrundelsen for i det hele taget at etablere et fælles vandværk i Egernsund skal formentlig findes i et stigende ønske fra Egernsunds indbyggere om at sikre sig rent og godt vand, hvilket bedst kunne ske fra et fælles vandværk. Driftige personer i byen er så gået sammen om et projekt, der den 25. april 1034 resulterede i en stiftende generalforsamling på Hotel Egernsund.

Til bestyrelsen valgte man:

Rentier Chr. Gregersen, købmand C. G Schumann (formand), maskinbygger Thomas Hansen, købmand Hans P. Hansen, og tømrer N F Bock (næstformand)

Som revisor valgte man: Direktør Johs. Clausen og skomager H Nielsen.

Udførelsen af anlægget blev overdraget til A/S Dansk Elektricitets Compagni. Boring skulle straks påbegyndes.

Der er endvidere vedlagt en tegningsliste med 111 navne til protokollen, hvoraf det fremgår, at betaling for vandet skulle ske i henhold til det antal vandhaner man ønskede på ejendommen.

Af de vedtagne love fremgår det af § 1, at navnet er ”Andelsselskabet Egernsund Vandværk”, samt at selskabets formål er ”at forsyne ejendommene i Egernsund med godt vand til billigst mulig pris”.

Af  § 2 fremgår det, at anlægssummen tilvejebringes ved lån, der amorticeres i 25-30 år, samt at for den gæld, som andelsselskabet stifter, hæfter andelshaverne ”én for alle og alle for én”.

Anlægsarbejdet blev igangsat, og det fremgår af protokollerne, at man først gik i gang med at etablere ledninger i de gader, hvor tilslutningerne kunne give en acceptabel rentabilitet. Ligesom i vore dage blev byggeriet lidt dyrere end planlagt, samt at man ofte forhandlede sig frem til en fornuftig løsning. Den 16. oktober 1934 måtte der en ekstraordinær generalforsamling til, idet byens håndværkere var utilfreds med, at der blev anvendt udenbys arbejdskraft ved opførelse af vandværket.

Den 19. Oktober 1934 annoncerede man i Broager Avis efter en ”Opkræver” til vandværket under overskriften ”Egernsund Borger”.   Der kom 16 ansøgninger, hvoraf man valgte forhenværende landmand hr. Carsten Nissen.

Den 3.  november 1934 blev hovedhanen til byens ledningsnet åbnet af vandværkets formand C. G. Schumann under overværelse af bestyrelsen for vandværket samt overmontør Møller Hansen fra Dansk Elektricitets Compagni  (DEC).  Formanden gav udtryk for, at Luft, Lys og Vand var de vigtigste elementer til livet. Luft og lys havde vi indtil nu haft tilstrækkelig af, men med godt og sundt drikkevand kneb det i mange hjem, hvorefter hovedhanen blev åbnet.

Den 30. december 1934 afholdtes et bestyrelsesmøde, hvor man behandlede den endelige opgørelse fra DEC på anlægssummen på 66.995,74 kr. Vandværket havde selv kalkuleret med en anlægssum på 57.087,35 kr,  og man fik forhandlet sig frem til en pris på 64.000 kr + en ekstraregning på 1.500 kr, hvilket medførte en forhøjelse af lånekapitalen.

Den første Ordinære generalforsamling blev afholdt den 14. Februar 1935 på Hotel Egernsund.  Som dirigent af generalforsamlingen valgte man hr. Chr. Blomgren, (han vælges som dirigent ved adskillige af vandværkets generalforsamlinger i de efterfølgende år helt frem til 1959)

Det fremgår af protokollen, at man var godt tilfredse med anlægsforløbet, ligesom merprisen også blev godkendt. Efter godkendelsen af den endelige pris skulle lånedokumenterne til Gråsten Bank underskrives; det gav anledning til at 2 andelshavere nægtede at underskrive, idet de mente, at vandet ikke var rent. Efter at repræsentanten fra DEC havde lovet at udbedre fejlene, fik man dog de nødvendige underskrifter.

Tiden mellem de to vandværk

I årene der fulgte blev der holdt bestyrelsesmøder en gang i kvartalet ligesom generalforsamlingen blev afholdt i januar-februar måned.

Interessen for udpumpet vandmængde har åbenbart ikke været så stor. Kun for året 1937 er det til generalforsamlingen nævnt, at man har leveret 18292 km og for året 1938 er der leveret 25705 km. Man skal herefter frem til 1950, hvor man har leveret 42000 km til byen.

Efter en 4-5 år begyndte man at få problemer med både pumper og utætheder i ledningsnettet, og da de forskellige bestyrelser hele tiden forsøgte at fastholde princippet, om at vandet skulle være billigt, måtte andelshaverne flere gange indbetale ekstraordinære kapitalindskud.

Interessen for at deltage i generalforsamlingerne har heller ikke i 1947 været særlig stor, der var fremmødt 7 andelshavere udover bestyrelsen. Formanden udtalte herunder, at alle henvendelser vedrørende driften af vandværket ikke skulle ske til ham, men til vandværkspasser hr. smedemester Johansen på tlf. nr 67. 

Problemerne med ledningsnettet blev rigtigt alvorligt i perioden 1947 og frem til midten af halvtredserne, hvor man flere gange anfører, at ca 50 pct. af den udpumpede mængde vand går til spilde. Dette kombineret med nogle meget tørre somre er sikkert medvirkende til at også vandværkets pumper nedslides hurtigere. Problemer med afbrydelser i vandforsyningen er samtidig ofte den usikre elektricitetsforsyning, der var i  disse år. I 1958 var man nødsaget til at foretage 2 nye vandboringer for at få vand nok. Det skete på lejet grund hos Otte Klietsch – lejemålet var 99 år.

I 1949 var der 197 ejendomme i forsyningsområdet, hvoraf 150 var tilsluttet vandværket. De 150 ejendomme omfattede 829 beboere af i alt 1180 beboere.

I første halvdel af tresserne blev Skovgade og Fjordvejen sluttet til vandværket. Man var nu begyndt at anvende plastikrør. Nu begyndte byggeboomet også at komme til Egernsund og herunder ikke mindst bygningen af Egernsundbroen, hvilket stillede store krav til vandværkets ydeevne. Det har også medvirket til et stort arbejdspres for de sidende vandværksbestyrelser.

Afregningen for vand til husholdninger skete på baggrund af det antal haner, der var i husene. Vandværksbestyrelsen foretog derfor jævnlige ”hanekontroller”. Også i 1965 foretog man en sådan kontrol, og da fandt man 145 vandhaner, der ikke var anmeldt, og som der derfor ikke blev betalt vandafgift for.

Baggrunden for og at etableringen af  det nuværende vandværk

I oktober 1970 havde man så presset vandværket og det boringer for meget. Der trængte saltvand ind i boringerne! Der blev indkaldt til ekstraordinært generalforsamling. Der skulle etableres nye boringer, der skulle tilføres ny kapital, dvs. andelshaverne måtte til lommerne igen. Det hele endte med, at den siddende bestyrelse meddelte, at man ikke vil fortsætte. Ved den ekstraordinære generalforsamling den 4.11.1970 var det mødt 65 andelshavere !!. Der blev valgt en ny bestyrelse bestående af: Prokurist Zimmermann (formand), Preben Møller (kasserer/sekretær), Andreas Hansen, Christian Høj (næstformand) og Carl Hansen. Ved et efterfølgende bestyrelsesmøde valgte man at ansætte Egon Kæstner som vandværksbestyrer.

Samme år i december måned konstaterede man forøget indtrængen af saltvand i boringerne, ligesom der også var konstateret kolibakterier i drikkevandet. Den nye bestyrelse, der synes meget energisk, havde fundet en grund til et nye boringer på hjørnet af hovedvejen og vejen til Rendbjerg. Bestyrelsen blev bemyndiget til at gå videre med disse planer. Det blev udarbejdet nye vedtægter, hvor der bl.a. kommer til at stå:” at vandværket på den mest hensigtsmæssige måde skal forsyne andelshaverne med godt vand til en fornuftig pris.” Hæftelsesparagraffen ændres til at andelshaverne hæfter solidarisk. Man ændrede endvidere afregningsformen for vand, idet man nu skulle betale et bestemt beløb pr lejlighed – så slap man også for de tilbagevendende sager om manglende anmeldelser af nye haner.

I beretningen vedr. generalforsamlingen den 10.2.1972 fremgår det, at man har etableret 2 boringer ved Præsteskoven, men at grundstykket ikke er købt endnu. De to boringer styres fra værket i Egernsund.

I løbet af 1973 blev Rendbjerg, Egeskov og sommerhusområdet omfattet af vandværket i Egernsund- Det fremgår af protokollerne, at den nye bestyrelse med Zimmermann i spidsen havde gjort et stort stykke arbejde i hele etableringsfasen, og vandværket kørte teknisk rigtigt godt.

Ved generalforsamlingen i jan 1985 vedtog man at bygge en ny vandværksbygning herunder også en ny rentvandsbeholder ved de 2 boringer i Præsteskoven. Prisen ligger på ca 1 mio kr, som man finansierede uden låntagning. Bygningen tages i brug i april/maj måned 1985.

Nyere tid

I 1994 gik man fra at betale vandafgift pr lejlighed til at betale afgiften iht. vandmålere, der blev installeret på foranledning af vandværket. Denne nyskabelse har gennem årene vist sig at medføre, at andelshaverne blev mere opmærksomme på deres vandforbrug, og det kunne efterfølgende aflæses på den faldende mængde udpumpet vand fra vandværket, idet det faldt til det halve i løbet af et par år.  Den på samme tid indførte vandafledningsafgift til kommunen understøttede denne tendens.

I januar 1999 ønskede den tidligere formand Zimmermann ikke at fortsætte. Han afløstes af Bjarne Bohsen, der har siddet i formandsstolen siden. Det betød ikke alene et formandsskifte, men også et generationsskifte, hvilket skulle vise sig at være et stort plus for driften og udviklingen af vandværket i de efterfølgende år.

Udover at det gamle ledningsnet løbende er blevet fornyet, så er den tekniske del af vandværket blevet moderniseret med elektronisk styring, nye pumper, nye og moderne boringer. Den næste store opgave for bestyrelsen er, at få ledningsnettet registreret på digitale kort, hvilket igangsættes i indeværende år. 

   

Bjarne Bohsen,

Opdateret den 24-03-2012

 
   EGERNSUND VANDVÆRK a.m.b.a. © 2014
Egernsund Vandværk, c/o Bjarne Bohsen, Kystvej 6a, 6320 Egernsund
  
Home | Top