Kontaktpersoner
 
  Takstblad/priser
 
  Statistik
 
  Flyttemeddelelse
 
  Vandkvalitet
 
  Køb af Display
 
  Målerudskiftning
 
  Historier - fra os..
 
  Principtegning
 
  Vandspareråd
 
  Vedtægter
 
  Ledningsregistrering
 

 

[ Renoveringer på ledningsnet ]
  
På denne side vil vi informere lidt mere om de planer vi havde for at løse udfordringer med huller i ledningsnettet (se billederne nederst).

 Hvilke udfordringer stod vi foran ultimo 2000 ?

Som mange andre vandværker havde vi problemer med vores spild, d.v.s. brud på ledningsnettet som vi ikke kan finde.

Vores spild var alt for højt (21% i 2000 og 23% i 2001). Alt ledningsstab over 10% bliver "beskattet" af Told&Skat med kr. 5,00 pr. m3. Det koster strøm at hente grundvandet op fra vores vandreserver, og det koster strøm at pumpe det ud i ledningsnettet, og endelig er det spild af vores kostbare dråber, at vandet bare løber ud af nogle huller. Så for at minimere vores spild, skulle vi have fundet vores brud?

 Kan man ikke bare søge efter hullerne ?

Jo - der findes professionelle virksomheder som har specialiseret sig i, at finde huller i ledningsnettet, men hvis vi skal undersøge alle vore ledninger (over 20 km. vandledning) vil vores midler hurtigt være opbrugt. Så inden vi kalder ekstern assistance, skal vi først selv have nogle "fornemmelser af" hvor i vores forsyningsområde vi har problemer.


 Hvad gjorde vi så (fase 1 = 2001)..

Efter råd fra eksterne konsulenter besluttede bestyrelsen at vores ledningsnet skulle sektioneres, hvilket betyder at vi delte ledningsnettet op i flere forskellige forsyningsområder, med særskilte vandmålere for hvert område.

I første omgang delte vi byen op i 3 områder. Et område dækkende Rendbjerg området, et område dækkende byen syd for hovedvejen, og et område dækkende byen nord for hovedvejen. Selve målearrangement placeres dels på selve vandværket, dels i nogle målebrønde som placeres rundt i byen. Brønd 1 blev etableret til måling af Rendbjerg. Brønd 2 blev etableret til måling af By-Nord.

Efter denne fase blev vores konklusionen, at vi skulle koncentrere os om området nord for hovedvejen. Bestyrelsen var overbevist om at det er i dette område vi havde en et eller flere lækager. Se nedenstående graf


 Fase 2 - Det var i 2002...

Der blev bestilt yderligere 2 brønde til levering forår 2002. Den første brønd blev installeret juni 2002 på Benediktesvej ved Skolestien (Brønd 3), og har til formål at afgrænse hele byen - Nord for skolestien, d.v.s. primært Skovparken, Skovgade, Teglparken, Svinget osv.

I løbet af sommeren og efteråret 2002 konstaterede vi at der ikke er noget galt nord for skolestien, så vi har nu konkluderet at vi må koncentrere os om Benediktesvej. Der var et tab på mellem 1 - 1½ m3 pr. time - alene for denne gade.

I oktober 2002 blev der foretaget flere sporingsforsøg om natten, hvor vi lukkede for delområder (stikveje) af Benediktesvej. Hul blev fundet primo november måned, og der overvejes nu hvorvidt "jagten" skal fortsætte i bynord....

Den sidste brønd (Brønd 4) blev etableret på Sundgade ved nedkørsel til Fjordvej. Der blev installeret ekstra målere i målebrønden, idet vi så med den samme brønd vil kunne foretage sektionsaflæsninger i flere områder.


 Fase 3 - 1 halvår 2003..

Det første område i den gamle bydel (Kystvej kvarteret) blev gennemtestet, og her var ingen lækage. Vi fortsatte med de næste område i juni/juli 2003.

Desværre manglede der en forbindelse mellem ledningsnettet Øst for Fjordvej og Vest for kirken. Bestyrelsen besluttede at etablere en ny hovedledning på ca. 50 meter i Sundgade. Dette arbejde blev gennemført i juni 2003.

Og endeligt - nu har vi mulighed for at måle samtlige gader i byen. De sidste huller blev fundet august 2003 - og vores vandspild er nu på 0,8 m3 vand pr. time, d.v.s. en spildprocent på 7% - under de magiske 10%.

 Hvad har vi lært - og hvad sker der fremover?

Vi har lært meget af projektet?

  • Det er vigtigt at man kender sit ledningsnet. Man skal have et godt overblik over stophaner og hovedledninger. F.eks. er vi mange gange blevet snydt af at ledningerne ikke lagde som tegningerne viste os, eller måske er der ingen tegninger. Og hvilke stophaner går til hvilke ledninger. Det kan også drille.
  • Man skal kende sit tekniske udstyr, og være meget opmærksom på hvordan de forskellige grafer udvikler sig. Vores udstyr er så nøjagtigt at vi kan se hvis nogen har glemt at lukke for en vandhane, og den løber over længere periode (dagevis).
  • Det tager til tider lang tid at finde hullerne. Mange gange har vi følt vi var tæt på, men så er vi gået i den forkerte retning.
  • Det vigtigste er dog - vi har nu udstyret, erfaringerne og viljen til fremover at holde vores vandtab - så lavt som overhovedet muligt.

Nedenstående kan du følge projektet med billeder m.v.

 

Målebrønd i ledningsnet
Klar til brønd ved ledninger til Rendbjerg
Grafen som indikerer hvilket område vi har mest tab sommeren 2002
Den røde kurve angiver vand leveret til By-Nord, og er om natten
konstant på min. ca. 1½ m3 pr. time - altså må der være et eller
flere huller her.
"Indmad" i brønd 4, bemærk i denne brønd sidder 2 målere, således at vi kan måle "begge veje"
På hver måler har vi 2 følere. Een føler der giver en impuls for hver 100 liter vand, og een føler der giver en impuls for hver eneste liter vand. Den fint-følende bruges under selve sporingen, og den anden bruges til statistik og opfølgning.
Vore mobile loggerudstyr, der består af selve loggeren, modem, batteri og mobil-data-telefon med antenne
 
Og endeligt i august 2003:

Vore målinger viser et tab på 0,8 m3 pr. time, d.v.s. en spildprocent på ca. 7% til HELE vores forsyningsområde

Bjarne Bohsen,

Egernsund den 24-03-2012

 
   EGERNSUND VANDVÆRK a.m.b.a. © 2014
Egernsund Vandværk, c/o Bjarne Bohsen, Kystvej 6a, 6320 Egernsund
  
Home | Top